Jeg bruger selv "Bloglovin" til at holde styr på de blogs jeg følger. Min kan også følges nu :)
Follow my blog with Bloglovin
Pixelfryd
Fantastisk! - et sted hvor jeg kan dele ud af min fascination af håndarbejde, madlavning og meget mere. Jeg elsker at fordybe mig i de værdier og håndværk som så småt er ved at vinde indpas igen, men ellers er forsvundet i samfundets travlhed. Denne travlhed har jeg personligt oplevet helt inde på kroppen, på den usunde måde. Jeg ønsker at bloggen her giver jer inspiration, og at mine erfaringer måske kan smitte lidt af, så vi alle kan have det lidt bedre.
mandag den 15. juni 2015
For katten de kantmasker!!
Jeg er ved at gå agurk over min egen manglende evne til at lave nogle jævne og pæne kantmasker når jeg strikker frem og tilbage. Jeg får store løse masker, og når jeg har forsøgt at stramme op på garnet, så har jeg trukket masken fra række før igennem også, og det dur jo ikke! Jeg brugte det meste af weekendens pauser på at finde ud af, hvad der gik galt for mig - nu har jeg efterhånden strikket i 7 år, og jeg kunne ikke acceptere, at sådan en "lille" ting skulle være et problem.
Jeg tyr ofte til Youtube når jeg har problemer. Jeg ligger desværre ikke selv inde med en strikkeguru, og faktisk så synes jeg at mange jeg møder, gør de ting de gør, uden at kunne forklare hvorfor. Det samme gælder for Youtube. Jeg fandt mange fine videoer omkring hvordan man kan lave fine kantmasker, men det var ikke det jeg søgte denne gang. Mette fra Farmorfabrikken skriver rigtigt fint om kantmasker her.
Efter længere søgning fandt jeg følgende video, som viste sig at være det jeg manglende:
Jeg tyr ofte til Youtube når jeg har problemer. Jeg ligger desværre ikke selv inde med en strikkeguru, og faktisk så synes jeg at mange jeg møder, gør de ting de gør, uden at kunne forklare hvorfor. Det samme gælder for Youtube. Jeg fandt mange fine videoer omkring hvordan man kan lave fine kantmasker, men det var ikke det jeg søgte denne gang. Mette fra Farmorfabrikken skriver rigtigt fint om kantmasker her.
Efter længere søgning fandt jeg følgende video, som viste sig at være det jeg manglende:
Youtuberen forklarer fint lidt om, hvorfor disse grimme masker opstår, hvordan man løser det og bedst, hvorfor hendes tips virker (det er rart med en forklaring, og ikke bare "sådan er det bare").
Mit problem er vist trådspændingen. Jeg vil mene, at min trådspænding er meget jævn, men noget må jeg gøre forkert. Mit næste projekt er nok: hvordan spændes ret- og vrangmasker bedst, og hvorfor skal jeg benytte mig af "tricks" for at få pæne kanter, når andre kan uden!?
Kommenter rigtig gerne, og hjælp mig til oplysning :D
tirsdag den 2. juni 2015
Strømperne strikker ikke sig selv, men måske det bliver nemmere?
Jeg har strikket lidt sokker hist og pist. Startede med standardudgaven: Een sok/strømpe af gangen, fra toppen ned og med kilehæl. Med denne version var der en del fælder for mig. Jeg fik slået for stramt op, så ribben blev for snæver, der var huller i maskerne i kilen, de var ikke lige lange - hvis jeg altså fik strikket nummer 2 overhovedet!
Hvorfor ikke strikke to strømper på een gang så?
Slå to strømper op ad gangen. Teknikken med at slå to op på een gang vha en rundpind og magic loop er fantastisk, og kan bruges flere steder end blot ved strømperne, blot du har lært teknikken. På denne måde kom jeg ud over problemet med kun at færdiggøre een strømpe, og derudover blev de samtidig fuldstændig ens
Start fra slutningen, og undgå huller?
Det er enormt smart at starte fra tåen, har jeg opdaget. Jeg bruger Judy Beckers magiske opslag (her demonstreret af Cat Bordhi)
Denne model giver især to fordele. Den ene er, at du ikke skal regne ud hvor lang en rib du kan strikke, så du har garn nok til hele strømpen. Ved at strikke fra tåen og op, tager du det kritiske stykke først, og så kan du tilpasse ribben til den længde du ønsker, eller til der ikke er mere garn. Den anden fordel er, at du med denne metode kan prøve den på undervejs, hvis du f.eks. strikker til dig selv, og du får en god længde og omkreds på strømpen. En sidste fordel har for mig været, at jeg er bedre til at lave en elastisk aflukning, end jeg er til elastisk opslag. "Elastisk aflukning"
Denne model giver især to fordele. Den ene er, at du ikke skal regne ud hvor lang en rib du kan strikke, så du har garn nok til hele strømpen. Ved at strikke fra tåen og op, tager du det kritiske stykke først, og så kan du tilpasse ribben til den længde du ønsker, eller til der ikke er mere garn. Den anden fordel er, at du med denne metode kan prøve den på undervejs, hvis du f.eks. strikker til dig selv, og du får en god længde og omkreds på strømpen. En sidste fordel har for mig været, at jeg er bedre til at lave en elastisk aflukning, end jeg er til elastisk opslag. "Elastisk aflukning"
Når man starter et projekt fra tåen, er der nogle ting som fungerer lidt anderledes. Der er nogle udregninger med hvornår hælen skal påbegyndes, og så skal hælen også strikkes på en anden måde, end det klassiske kilehæl, jeg mener faktisk godt at kilehælen kan strikkes, men jeg har ikke prøvet det selv. Der er en masse forskellige hæltyper.
Cat Bordhi: Sweet tomato heel
Short row heel/venderække hæl
German short row
Hælen er i øvrigt næsten et helt kapitel for sig selv, da der findes så mange forskellige metoder, der alle har deres fordele og ulemper. Du kan læse mere her om hæltyper generelt. Når det kommer til "tåen op" sokker, så er der mange der bruger venderække-metoderne, men det er vist blot fordi ingen rigtigt har forsøgt sig med andet.
Men!
Jeg har godt nok ikke stadig ikke helt styr på hælen. Jeg får ofte stadig huller i min hæl, men jeg tænker, at jeg skal prøve at løse dette med en metode, hvor man slår en ekstra maske op til sidst i kilen, der hvor man typisk oplever hullet, og så på næste række tager en maske ind igen.
Hvad fungerer for dig?
Jeg er meget nysgerrig efter at høre, hvad der fungerer for jer andre? Kommenter gerne på mit indlæg, og måske jeg en dag kan få lavet den ultimative guide til strømpestrik!
tirsdag den 19. maj 2015
Ængstelig ærlighed
Jeg er jo bare som så mange andre danskere, desværre
Jeg er blevet ramt af stress, og jeg har egentligt ikke lyst til at skulle holde det hemmeligt. Det er ikke noget nyt, nej jeg har været vidende om det siden sidste år ved denne tid cirka, men det har nok været et problem længere tilbage end dette. Mit stress skyldes at jeg har været for ambitiøs med min egen formåen i kombination med at jeg har ignoreret mig selv og mine ønsker.
Når stress'en behandles, er der tid til selvreflektion, og en hel del tid til at lære - at der er så meget vi ikke ved om os selv. Det er det eneste gode ved stress synes jeg, det er alt det som jeg tvinges til at lære om mig selv, hvem jeg er, hvad der er godt, og hvad der der skidt.
Og hvad så med jobbet?
Jeg er i skrivende stund sygemeldt. Jeg er også jobløs. Det blev jeg 1. maj, efter knap 4,5 år i samme job. Det er ok, jeg er ikke bitter på nogen over at være blevet sat løs, det kunne ikke være anderledes i den virksomhed jeg har været i, som jeg ser det. Arbejdsmiljøet havde, som jeg oplevede det, ikke stor nok prioritering, men havde det haft det, så ville jeg nok stadig have mit job.
Når jeg dog er rask, så skal jeg finde et nyt job, men jeg føler mig udfordret her. Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg ikke må fortælle alt for mange, at jeg har stress. Jeg skal slet ikke lade det være kendt blandt personer, som jeg ønsker at skabe en jobmæssig kontakt til, for stress er lig med svaghed, ik!? At have stress, er dog en stor del af mig lige nu, da jeg sidder midt i det, og ikke er rask endnu. Stress er en stor del af manges liv, om de ved det eller ej.
Folkesygen på arbejdspladsen
Det siges at stress er blevet en folkesygdom, så vi må næsten kunne antage, at der findes en hel del flere derude, som går med sygdommen, uden at ville kendes ved det. Tikkende bomber, så at sige. Jeg er ikke længere nogen tikkende bombe. Jeg er kendt med min situation, og jeg har lært at sige fra, eller jeg lærer det stadig. Jeg burde derfor, når jeg er rask, være en mere sikker ansat, end så mange andre derude. Sådan vil jeg gerne have at det skal være i hvert fald! En ting er, at jeg som stressramt, og andre stressramte også, ved hvad der sætter deres stress igang, og på den måde kan stoppe det, inden det går galt. Vi kan i vores private rammer, stoppe toget inden det kører galt. Vi burde kunne gøre det samme på vores arbejdsplads også.
Jeg har forståelse for, hvorfor virksomheder ikke ønsker at ansætte personer, som kan vise sig at være mere en udgift, end et aktiv. Jeg har ikke meget lyst til at sige, at jeg forstår hvorfor nogen ikke ville ansætte mig, men jeg er klar over, at det er et spørgsmål om kroner og ører, og overlevelse for virksomheder alle steder. Jeg ved at stress for mit vedkommende har gjort mig klar over, hvor meget jeg ønsker mit kommende job skal fylde i min hverdag, og jeg bør derfor ikke søge jobs, som vil være dårlige for mig, det er mit ansvar. Her tror jeg mange har noget at hente både som jobsøgende, men også de der allerede er i job. Selvfølgelig er vi heller ikke i stand til at vælge og vrage, desværre, det er jeg klar over, så det er lettere sagt end gjort. Måske er det også et opråb.
Arbejdspladserne i Danmark skal dog også tage ansvar mener jeg. Fokus på arbejdsmiljø bør være noget alle virksomheder har. Jeg tror at mange af dem der fravælger, at afsætte resourcer til at sikre et godt arbejdsmiljø, mener at det er for stor en økonomisk udgift. Dette vil jeg dog vove at påstå, betaler sig selv hjem igen, i form af færre sygedage, større arbejdsglæde og effektivitet.
Er der plads til os?
Hvis nu vi som jobsøgende var mere realistiske omkring vores egen formåen (og fik muligheden for at kunne agere derefter), og arbejdspladserne gjorde mere ud af at sikre de ansattes arbejdsmiljø, så kunne vi komme langt tror jeg på. Vi ville, håber jeg, kunne se langt færre stressramte og have en større åbenhed omkring hvad vi forventer til os selv og andre. Jeg føler at jeg tager chancen med dette indlæg. Er det et karrieremæssigt selvmord at være ærlig stadig?
Jeg ønsker at kunne være ærlig, jeg ønsker at have et sundt arbejdsmiljø på min kommende arbejdsplads, og jeg ønsker at vi skal blive denne folkesyge kvit.
onsdag den 29. april 2015
At definere sig selv som strikker
Jeg har funderet lidt i noget tid, ja nogen gange har det ikke kun været fundering, men også frustration. Hvordan definerer jeg mig selv som strikker, ja og for den sags skyld også hækler?
Jeg følger en del meget dygtige håndarbejdere på diverse fora. De har alle deres forcer i form af egne kreationer, avancerede fair isle mønstre osv. Disse har været mine forbilleder, og jeg mente at jeg skulle være som disse, for at kunne være tilfreds med mig selv som håndværker. Jeg har dog som sagt funderet lidt over det, og er nået frem til, at det handler om meget mere end at være perfekt til teknikker.
Praktisk nørderi
Jeg laver håndarbejde af flere årsager. Jeg nyder at kunne nørde med noget, altså fordybe sig i et emne, undersøge teknikker og metoder og kigge på mønstre. Er jeg derfor en god strikker? Næh - eller jo, jeg synes nu faktisk jeg har ret godt styr på teknikkerne osv, og jeg ved også en del om alt muligt der vedrører strik og hækling. Se, jeg forelskede mig i strik især, fordi jeg generelt godt kan lide tanke om selv at kunne producere de ting jeg bruger i min hverdag. Jeg er derfor en praktisk og nørdet strikker, som jeg selv vil beskrive det. Jeg strikker ting som jeg ser er nyttige, og jeg strikker ting, som gør det de er tiltænkt. En sweater skal holde mig varm, være udholdelig at have på og rigtig gerne af garn fra Danmark, eller andre lande tæt på os, jeg vil gerne have det så bæredygtigt som muligt.
Det med kvaliteten af garnet, synes jeg er kommet lidt med tiden. Til at starte med, ville jeg gerne købe garner der var lækre, men som ny i en hobby og med et lille hobby budget, måtte jeg vægte prisen op imod udførslen og værdien efterfølgende. Når de første stykker færdige arbejder ligner noget der er løgn, så synes jeg selv det er ærgeligt at vide, at der gemmer sig 400kr inde i garnklumpen. Det er dog lige så ærgeligt at skulle gå på kompromis med kvaliteten, som ofte hænger sammen med prisen, når man oplever det at strikke, som noget rekreationelt, og noget som gerne skal være en god oplevelse.
Rekreationel strikker - stikord nummer 2
Jeg er en praktisk strikker, som også bruger arbejdet til rekreation. Dette er faktisk lidt nyt for mig. For et år siden var jeg ikke i stand til hverken at strikke på små pinde, eller at gå igang med større projekter såsom sweatre. Jeg lider nemlig af stress, og dette fungerer ikke godt sammen med en dårlig tålmodighed, når man forsøger at starte ud som strikker. Er der en ting jeg har lært, så er det, at strik giver mulighed for fordybelse, meditation og total afslapning i hovedet. Inden jeg kom i behandling for stress, kunne jeg ikke klare at lave noget som voldte mig besvær. Jeg strikkede for resultater og ikke nydelsen i arbejdet, jeg var alt for travl og utålmodig. Der er nok nogen der kan, men det betød for mig, at jeg ikke gik igang med større ting, end de hvor jeg hurtigt så fremskridt. Som jeg blev klar over tilstanden i mit sind, så kunne jeg pludselig se fordelen i processen der leder op til det færdige produkt.
Hvilken håndarbejder jeg er så?
Jeg er den nørdede praktisk strikker, der strikker for brugbare og praktiske resultater, på en teknisk effektiv måde. Håndarbejdet giver mig ro i hovedet imens. Min fokusering på perfektion tidligere, fylder ikke nær så meget i hovedet længere. For nu ser jeg, at perfektion handler om, hvad målet med håndarbejdet er for dig. For mit vedkommende handler det f.eks. om nørderiet omkring teknikkerne og roen det giver i mit hovede, og jeg er tilfreds med mig selv. Jeg ønsker at blive bedre til en masse ting stadig, men når jeg trækker vejret dybt, smider fligen af misundelsen på de der mestrer, så går det alt sammen den rette vej :)
Abonner på:
Opslag (Atom)